Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bustur til København

En fantastisk tur fyldt med oplevelser, hygge samt god mad

Vi har fået bevilget midler fra DH for lang tid siden, coronaen kom i vejen, og endelig fik vi mulighed for at arrangere en tur med et kulturelt indslag, en 2 dages tur til København.

Vi overnattede på Tivoli hotel, startede med at besøge Den Blå Planet, en stor oplevelse, spiste aftensmad på Påfuglen, Tivoli og oplevede den flotte Halloweenstemning i haven.

Fredag besøgte vi Folketinget, hvor det radikale folketingsmedlem Mette Rod fra Aabenraa viste os rundt, virkelig spændende, hun tog sig god tid til vores borgere og viste forståelse overfor dem, frokost i Snapstinget,derefter strøgtur på egen hånd, hvor nogen af os nød eftermiddagskaffen på La Glace, rigtig Matador-stemning. Ved 17 tiden gik det hjemad.

Tusind tak til alle jer for den gode stemning og jeres sammenhold. Jeg er bare så stolte af jer, I er vildt seje!

Tak til Ernst Hybschmann Nielsen for den fine planlægning af turen.

Magny Jønch
Lev Aabenraa