Tur til København og Top Charlie

Tur til København / Top Charlie lørdag den 23. april med LEV Aabenraa

Lørdag morgen kl. 6.45 startede turen med 52 forventningsfulde mennesker. En dag, som ventede med mange dejlige oplevelser.

Efter endt opsamling gik turen til Nyborg, hvor vi holdt pause for at indtage vores rundstykker, kaffe, juice m.m. Derefter direkte til Bakken hvor vi startede med en sandwich.

På Bakken kunne vi opleve byen Korsbæk fra den fantastiske fjernsynsserie: "MATADOR" grisehandler Oluf Larsen og kvik, Misse Møghe og så bare den dejlige stemning som findes på Bakken.

Kl. 15.00 til hotellet i Gentofte, hvor vi overnatter. Kl. 16.30 afgang til Parken til den store fest "Top Charlie". Vi starter med at spise, derefter en forrygende aften i selskab med nogle af Danmarks største populære hitmagere. Som Kandis, Stig og vennerne, Michael Hardinger Band Johnny Deluxe, Nadia og Poul Young og så dans på Danmarks største Dansegulv, hvor der var en særlig overraskelse af Thomas Ewers Poulsen fra " Vild med dans". Vi kom ud i den allerstørste kædedans.

Julie B. Berthelsen og Jacob Haugaard var værter. En kæmpe oplevelse fik vi, da en af vores deltagere Helge Hansen vandt ferieprisen på 25.000 kr. STORT TILLYKKE!

Et brag af en fest som sluttede kl. 23.00.

Søndag: Besøgte vi "Den lille havfrue", og gik tur langs med vandet, i strålende solskin til Amalienborg Slot, Nyhavn hvorfra vi tog på kanalrundfart. Afslutning med pizza i Amaliehaven.

En super hyggelig weekend, mange oplevelser og ikke mindst dejlige mennesker fyldt med livsglæde. Tak til Ernst Hybschmann- Nielsen for en vel tilrettelagt tur og god kørsel.

Magny Jønch, LEV Aabenraa.

 
Persondata information